Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der snakkes om alt og intet.

Denne stickytråd oprettes automatisk hver fredag kl. 7.

Hvis du ser dette indlæg har jeg ikke vågnet endnu. Jeg poster dette med botten.

  • Jeg er på ferie med svigerforældrene og vores 2-årige. Det er hårdt arbejde. Hvis vi bare havde været afsted med vores 2-årige så havde det været nemt nok. Det er nemmere at håndtere, end to mennesker der hakker på hinanden hele tiden.

    Har været afsted en uge, og har en uge igen. Wish me luck!

    Edit: jeg fik det til at lyde som at ferien var uden vores 2-årige.

  • I morgen skal jeg til en konference (nok med en del alkohol) i Konservativ Ungdom-regi med taler fra folk som vor tidligere partiformand Per Stig Møller. Det bliver en lang dag, men i godt selskab, og afsluttes med en festmiddag som nok kommer til at strække sig ud på natten. Så weekenden er vidst for mit vedkommende mere eller mindre fuldt booket.

    De seneste par dage (h)arrrr(gh) jeg for resten begyndt at spille Assassin’s Creed: Black Flag igen. Selvom det er små ti år gammelt er det nu stadig det bedste i serien efter min mening. Af den grund fik jeg naturligvis også taget mig et glas af min 20 års Plantation rom, som er utroligt lækker. Hvis man kan lide kvalitet for pengene kan den varmt anbefales!

    God weekend!

  • Der er snart lønforhandlinger på arbejde. Lønsammensætningen indenfor min branche er ret firkantet. Man kan ikke bare smide 5000 ekstra på lønsedlen uden at kalde det et eller andet. Jeg får i forvejen tillæg for følgende: Grundlønstillæg, Erfaring efter 6 år, Personlige kvalifikationer, Beklædningsgodtgørelse, Personlige kvalifikationer ( ja, den er på to gange) samt Erfaring. Er der nogle der har erfaringer med hvad man ellers kan proppe på sin lønsammensætning som pædagog. TR hev fat i mig i går og sagde at jeg stod på som højeste prioritet i forhold til lønforhøjelse, så håber da at der falder et eller andet fra.

  • Håber på lidt Baldur’s Gate over weekenden. Konen skal op og besøge sin bror så efter jeg få lagt alle ungerne i seng i morgen så har jeg omkring 6 timer, bare mig, kaffe og Baldur’s Gate.

  • Har desværre været nødsaget til at kontakte mit forsikringsselskab og har i den forbindelse fundet ud af at deres IT-system er noget værre juks der virker til at hænge sammen med lim og gaffatape.

    Er der nogen der kan anbefale et forsikringsselskab med orden i teknikken?

    • Hvad er problemet med dit nuværende selskab og deres IT?

      Jeg har ikke kendskab til hvor godt teknikken kører hos IDA/Tryg, men der har aldrig været kludder i den set fra min side 🤷‍♂️

      • Det er netop Tryg 😅 - deres side hvor man anmelder skader virker ikke med adblock og/eller pihole. Mens jeg prøvede at finde ud af hvad der var galt ved at kigge i developer tools så jeg så også at de har debugger; statements stående i deres frontend. Det virker rimelig amatøragtigt.

        • Haha ja OK, ja det virker ret amatøragtigt 🤣 det er hvad der sker når man sparer alle senior-udviklere væk 🤷‍♂️

          jeg har dog ikke haft brug for dem siden jeg satte min pihole op, så det har jeg ikke lagt mærke til.

        • Jeg havde i en kort overgang Tryg, men skiftede væk fra dem pga deres IT. Min husforsikring stod som om at den ikke var aktiv pga manglende dokumentation som de havde fået, og efter at have ringet ind mindst 5 gange (og snakket med en ny person hver gang) uden at det blev fikset, så mistede jeg tilliden til, at de ville være i stand til at håndtere en eventuel forsikringssag.

          Jeg har haft TopDanmark i lang tid nu, og jeg kan kun anbefale dem. Deres side virker også fint med adblock (uBlock Origin).