Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk.

God weekend!

  • Var selv i Tokyo en uge og Kyoto en uge sidste år. Det er fantastisk! Kyoto er et must. Fushimi Inari er virkelig fedt, det skal man simpelthen se. Der er også noget virkelig fed natur tæt på Kyoto, søg efter bamboo forest fx og hele området deromkring. Der er også nogle virkelig fede ting at se i Kyoto, fx Kinkaku-ji.

    Konen og jeg havde ikke problemer med at få tiden til at gå. Jeg ved ikke helt hvordan man ville holde en pause på en mere interessant måde end bare en hotel-dag. Det var ikke noget vi gjorde. Jeg synes egentlig det var ret afslappende at gå rundt i naturen i Kyoto.

    I nogle af de royale palæer og slotte kan man forresten nogle gange være med i en guidet tour ind i områder som ellers er lukket for offentligheden. Hvis jeg husker rigtigt så kunne man i Kyoto fx komme ind i en gammel royal have og ind i området ved det gamle slot i Kyoto, som ellers ikke er tilgængeligt offentligt. Det kræver bare at man stiller sig i kø og/eller bestiller i forvejen afhængig af hvad det er, så bare lige et tip om at tjekke den slags!

    Hvis i vil se Ghibli museet i Tokyo så husk også at bestille i forvejen, man kan ikke bare komme på dagen! Det fandt mig og konen først ud af da vi kom til Tokyo så det var for sent 😅.

    Vi er anime-fans så vi tog selvfølgelig også til Akihabara og det er jo animeens højborg så det var også virkelig fedt.

      • Vi fandt selv flyver. Jeg har faktisk aldrig i mit liv brugt et rejseselskab til at købe flybilletter. Altså udover bare at søge på momondo eller google flights og gå efter den billigste side de viser. Ved ikke om du ville kalde det et rejseselskab men man bestiller jo stadig selv billetterne igennem det.

        Vi endte med at bestille nogle ret dyre billetter med SAS da vi ikke gad mellemlandinger. Jeg tror vi bestilte direkte fra SAS’ egen side. Vær også opmærksom på jeres banks grænse for betalinger! Vi endte med at skulle ringe til banken for at få det til at gå igennem fordi beløbsgrænsen var for lav. Det kan være en ide at ringe til banken og høre hvad grænsen er inden man bestiller og beder dem om at hæve grænsen inden, så man ikke får problemer lige når man skal til at bestille.