Vi har lige fået tag over vores terrasse, hvilket er superfedt. Nu mangler vi at finde en god måde at få noget lys derud til de mange hyggelige aftener vi regner med at skulle tilbringe derude. Men lyskæder er en jungle.

Hvad har i andre gjort i tilsvarende situationer?

No-gos er: skarpt lys, blåt lys og dårlig farvegengivelse. Nice-to-haves er: billigt, dæmpbart og “smart”.

Jeg er ikke bleg for at skulle samle ting selv.

  •  renard_roux   ( @renard_roux@beehaw.org ) 
    link
    fedilink
    English
    4
    edit-2
    13 days ago

    Jeg byggede overdækning til en del af vores terrasser i sommer — nok ikke helt det du leder efter, men vi endte med at sætte 3 IKEA lyskæder med solceller op, og har været super glade for løsningen:

    https://imgur.com/a/skfFrOs

    Solcellerne sidder på en lille arm på siden af taget, som kun er synlig fra bagenden af haven. Kæderne lyser fint de fleste dage, men kæmper lidt hvis det er meget overskyet.

    Vi har en ældre model på et legehus i modsatte side af haven, som stadig lyser det meste af året efter 3 år med samme batteri. Den har dog kun 12 lys, hvor de nye har 24 hver.

    Der findes dyrere løsninger; prøvede én fra SolarCamp som så god ud på papiret, men havde et modbydeligt koldt lys da de kom op, og de blev fluks returneret.

    Har overvejet en løsning med et mere seriøst (større) solpanel og et bilbatteri, men har ikke kunnet finde noget der var til at betale, og synes det er ekstremt svært at finde lyskæder/lamper der æder 12V direkte. Måske noget der er designet til både? Men det bliver det ikke billigere af 😓