• Men det er vel en god ide for de børn der lige nu er udelukket for folkeskolen? Jeg er meget splittet på det her spørgsmål om inklusion. På den ene side har jeg intuitivt samme reaktion som dig: Inklusion vil skade folkeskolen for alle de andre børn og det vil blive endnu værre for flere vil flytte til privatskole efterhånden som de mener at folkeskolen ikke er god nok.

      Men samtidig har du de der eksperter i artiklen der siger at inklusion er en god ide - så jeg ved sgu ikke helt? Min umiddelbare holdning er jo at man generelt skal lytte til eksperterne på området.

      • Inklusion 👏 virker 👏 ikke 👏.

        Vi har oplevet det på nært hold i min familie. Inklusionsmodellen er en indglaseret lort, sat i verden af nødvendighed for at folkeskolernes pressede budgetter kan hænge sammen. Konsekvensen er, at de børn og familier, som har reel brug for hjælp, risikerer at blive gjort forkerte, tabt på gulvet og negligeret.

          • Svært at sige. Måske ser det godt ud på papiret, fra et akademisk perspektiv, og samtidig har de ingen praktisk data fra virkeligheden?

            Jeg kan kun basere min holdning på anekdoter, både fra egne oplevelser, og fra venner og familie med førstehåndsoplevelser; alle siger at det ikke fungerer.

              • Helt fair. Hvis der er penge nok, og personale med de rette kompetencer, et det meget fint at inkludere så mange som muligt (men ikke alle!).

                Min primære frustration er omkring børn med spektrum-diagnoser (eller mangel på samme!), som kan være ekstremt forstyrrende i klassen, og kan gøre det meget svært for de andre børn at følge med.

                Her i kommunen kender jeg til én skole der kun tager sig af børn med diagnoser, og melding fra veninde med datter på skolen er at personalet i bred udstrækning ikke er kvalificeret. Datteren har autisme, og lige meget hvor mange gange moderen prøver at forklare personalet at hendes datter ikke fungerer uden helt faste rammer, er der ingen forskel.

                “Men vi har jo valgfri undervisning hver torsdag! Hvor hun helt selv må vælge hvad hun har lyst til!”

                “Det er lige netop det hun ikke kan! Hun kan ikke overskud valgmulighederne og uvisheden! Hun kommer hjem hver torsdag og har haft den værste dag!”

                “Yææææs yæs! Vil du ha’ et tyggegummi?!”

                Vi har en anden skole her i byen, som er en almindelig folkeskole, men med specialklasser. Masser af fælles undervisning, men også specialiserede timer til børnene med særlige behov, og deres dage er markant kortere. Har nu en nevø samt 2 børn at venner der er kommet derhen, og det er det bedste nogen at dem har prøvet.

                Er det så hybrid-inklusion? For de bliver ikke bare mast ind i en almindelig klasse, hvor de ikke kan følge med, mistrives, og (i mange tilfælde) forstyrrer urimeligt meget. De har timer med de andre, og timer uden, så de får en dag der er tilpasset deres behov og kapacitet. Super fin løsning, som (så vidt jeg ved) tilbydes på én skole i hele kommunen (Helsingør).

          • Hvordan kan man være i mod at inkludere? Fællesskab er jo godt. Hvis man ikke arbejder inkluderende, gør man implicit det modsatte, altså arbejder ekskluderende. Tænker de færreste professionelle vil sættes i den bås. Når det er sagt, er der vist også mange eksperter der er i mod. For virkeligheden er jo selvfølgelig ikke enten eller agtig. Man er jo ikke i mod inklusion, bare fordi man erkender, at ikke alle børn kan eller bør inkluderes i folkeskolen. Folk har let ved at forstå at et menneske uden ben, ikke kan det samme som mennesker med ben. Men de har sværere ved at forstå at mennesker med udviklingsforstyrrelser, ikke kan det samme som mennesker uden udviklingsforstyrrelser. For at tage pro inklusion typerne i forsvar, kan ma sige, at inklusion sikkert kan være en god ide for en del børn. Men det er ikke en gratis omgang, og jeg tror det er en faliterklæring, når det i virkeligheden bare handler om besparelser.

      • Men det er vel en god ide for de børn der lige nu er udelukket for folkeskolen?

        Det er meget teoretisk. Ideen er vel at børn der er anderledes, kun kan lære at være normale nok til at man mener at de vil kunne passe et arbejde, hvis de er sammen med normale børn, som de kan lære af ikke se være så anderledes som de nu en gang er.

        Problemet, som jeg forstår det, for mange af de børn der nu går i specialklasser, er at de ikke trives i en almindelig klasse. Stort set alle børn starter jo i de gængse tilbud, og så finder man ud af i løbet af børnehaven eller i indskolingen, at barnet har nogle udfordringer der gør at det vil have bedre forudsætninger for trivsel i en specialklasse. Jeg vil gætte på at mange af de børn man nu prøver på at “inkludere” vil ende med at tabe sutten helt, få en meget forringet livskvalitet i forhold til før, og blive meget mere indsatskrævende. Fx med pædagogisk støtte i hjemmet. De vil formentlig stoppe med at gå i skole pga stress og overbelastning. Det var måske i første omgang ikke for sjov at de fik en autisme eller adhd diagnose ;).