Aftalen er endnu ikke underskrevet, og vi har kun for alvor Trumps ord for hvad den indeholder. Kender man ham ret, kan han nå at ombestemme sig mange gange, inden den er underskrevet og træder i kraft, og det er også meget muligt at han har misforstået indholdet.

Det er nok for tidligt at juble/panikke.

Jeg har engang hørt udtrykket pseudohjælp blive brugt om den type hjælp, og det synes jeg er meget rammende. Altså den type hjælp som mest tager udgangspunkt i hjælperens behov og ressourcer, ikke personen der har brug for hjælps, og som derfor oftest er yderst uhjælpsom. Alligevel bliver man set som værende “på tværs” og utaknemmelig, hvis man ikke bliver hjulpet.

Det er sandt, men en nuance er at der også er byer i yderkommunerne, og at en del af befolkningen allerede bor i lejligheder og rækkehuse. Det er kun omkring 11% af Danmarks befolkning som bor på landet, og selv i yderkommunerne bor de fleste i byer af varierende størrelse.

Der er en del mellemstore byer som ligger i udkantsdanmark og der er nok næppe nogen særlig stor klimagevinst ved at rive dem ned, og flytte indbyggerne til de store byer. Tværtimod bør man styrke dem, så de bliver i stand til at absorbere en større del af lokalbefolkningen fra landdistrikterne og landsbyerne. Problemet er ikke Nykøbing Falster, hverken når man taler klima (udover oversvømmelse og lignende problematikker) eller samfundsøkonomi, problemet er meget af det der ligger udenfor.

Yderkommunerne har lave indtægter og mange socialt tunge borgere, og i stigende grad også mange ældre og plejekrævende borgere. Man bør anerkende at de løser en vigtig og dyr samfundsopgave, og give dem midlerne til at løse den ordentligt, fremfor at kræve at den løses for egen regning, og på bekostning af resten af kommunens borgere.

Min generation sad og så Jackass, og alligevel overlevede de fleste af os.

Nu var det ikke for at sige at resten af Københavns Kommune nødvendigvis bør have en befolkningstæthed som Frederiksberg, men blot for at illustrere at det er muligt at bygge nok boliger i København. Vi kunne med lidt god vilje alle sammen bo i København (+ omegn), hvis vi byggede efter det. Frederiksberg kunne også have en højere befolkningstæthed, end den har nu. Den primære begrænsning er de love og regler som vi selv laver, ikke pladsmangel.

Hvis der blev skabt boliger til 330.000 flere mennesker i København, ville den nuværende boligmangel være løst og mere til, men jeg tror at du har helt ret i at det kunne lede til en slags induced demand, og at det ikke nødvendigvis bør være hele løsningen, medmindre man virkelig går all-in på at bygge boliger i hovedstadsområdet til alle som eventuelt kunne tænke sig at bo der.

Hvis jeg fik lov til at bestemme, satte vi grundskylden op, indkomstskatten ned, og gjorde det nemmere at få lov til at bygge tæt (ikke nødvendigvis højt). Samtidig rettede vi et seriøst fokus mod de øvrige store og mellemstore byer, så vi sikrer at vi for fremtiden både har attraktive alternativer til København, og velfungerende mellemstore byer.

Jeg føler mig ret overbevist om at du kunne prøve alt muligt for at motivere folk til at sprede sig ud i landet, og det ville kun bremse urbaniseringen en smule

I mine øjne er urbaniseringen og det at få folk til at bo spredt ud i hele landet, ikke hinandens modsætninger. Når folk bor i København, Århus, Odense, Aalborg og diverse andre byer er de på en gang spredt ud og urbaniserede.

I stedet for at prøve at modvirke urbaniseringen, tror jeg at man skal prøve at modvirke centraliseringen til København. Som land har vi brug for at der er flere attraktive byer, hvor tingene fungerer og man kan uddanne sig og finde arbejde, og de mellemstore byer har brug for fornuftige ungdomsuddannelser og gode forbindelser (tog, siger jeg som klimatosse) til de store byer.

Jeg tror ikke der fysisk er plads i KBH til de boliger som der er efterspørgsel efter.

Der er masser af plads, specielt hvis man taler om København i en lidt bredere forstand.

Tag for eksempel Frederiksberg, som er Danmarks tættest befolkede kommune, med en befolkningstæthed på ca. 12.000 personer pr. kvadratkilometer. Med den befolkningstæthed ville der være plads til hele Danmarks befolkning på Bornholm, og en del ville kunne bo i villaer. Hvis Københavns Kommune havde samme befolkningstæthed, ville der bo en million mennesker, i stedet for 670.000. Sammenligner man med byer i andre lande, også dem som ikke er tilplastret i højhuse, har Frederiksberg ingen gang en vanvittigt høj befolkningstæthed.

Mit bud er at man med selv en relativt beskeden fortætning af København + omegn, kunne finde de boliger som der mangler lige nu. Samtidig tror jeg at man skal arbejde for at gøre de øvrige byer mere attraktive, for at undgå at behovet for boliger i København bare vokser og vokser, fordi der sker mere, mens de øvrige store byer stagnerer og alt der er mindre dør.

Hvem vil ikke have flere hunde? Vi skal bare lige igennem den lidt kedelige periode, hvor dyrene ikke kan finde ud af om vi har mad, eller om vi er mad, og så bliver det godt.

I’m not defending that way of thinking, it just seems to be what often happens.

As an example, it took a lot of work to limit secondhand smoking in my country. I remember in the 90’s when cars and houses were sometimes thick with smoke, even with kids present, and even though people already knew the risks of secondhand smoking. People thought it was bullshit that they weren’t allowed to smoke inside bars and restaurants, on the train or while waiting for public transport. Everyone knew that it was wrong to subject other people to secondhand smoke but to a lot of people it was just the way of life, and therefore right.

I can’t even remember the last time I saw someone smoke in public, and I think most people would consider it unacceptable to smoke around children, but it has taken decades to get to this point.

If enough people do something wrong, it becomes right.

Jeg må indrømme at jeg har det lidt blandet med den (mis)information der florerer på de sociale medier. På den ene side er det selvfølgelig et problem når letpåvirkelige mennesker sidder og ser videoer som får dem til at tro at de er syge eller har en udviklingsforstyrrelse, og så er det egentlig lige meget om det drejer sig om kræft eller ADHD. På den anden side, oplever jeg at der indenfor psykiatrien ofte er en stor kløft mellem hvad brugerne oplever, den information de får, og den viden vi har om hvad de oplever. Der er mange af de ting som florerer på sociale medier som måske er reelle nok, eller dele af dem er, men som endnu ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt, og slet ikke er nået ud i alle kroge af den danske psykiatri.

Personligt er jeg en sendiagnosticeret kvinde med atypisk autisme, og jeg tror slet ikke at det var blevet fanget at jeg er autist, hvis ikke jeg havde læst online og talt med autister IRL. Da jeg som barn/teenager først fik kontakt til psykiatrien (hvor jeg dog blev afvist i døren), og som gammel teenager fik min første diagnose, eksisterede autister som mig slet ikke. I de efterfølgende år blev jeg et par gange “diagnosticeret” med autisme af andre autister, men det var faktisk først da jeg læste et indlæg på Reddit om en autistisk teenagepiges udfordringer med hygiejnen (TMI: der var nogle år hvor det ikke var helt godt) at jeg tænkte, at måske var jeg i virkeligheden autist. Under min første indlæggelse på psyk blev jeg henvist til udredning for autisme, da jeg nævne at jeg selv havde mistanke om det, og det ledte så til en diagnose. Jeg tror det var min ottende henvisning, og efter flere møder med psykiatere som ikke helt kunne finde en kasse jeg passede ned i.

Så er der selvfølgelig alt det der kommer efter diagnosen. Det får man som regel ikke særlig meget hjælp til, og man kan ikke spejle sig i sine omgivelser, på samme måde som almindelige mennesker kan. Her kan sociale medier også være gode, også selvom man måske ikke er diagnosticeret, men bare mistænker at man kunne have noget.

Det ville være skønt hvis den danske psykiatri var mere informerende, og måske man på den måde kunne bekæmpe noget af misinformationen. For eksempel synes jeg at psykoedukation burde være tilgængeligt for alle.

EDIT: Jeg har dog hverken Instagram eller TikTok, og ved selvfølgelig ikke hvilke vederstyggeligheder der florerer derinde.

Jeg tror bare jeg venter til næste liv, med at opgradere min computer.

Det er nogle år siden jeg gik i 9. klasse, men jeg husker det som om at vi snuste lidt til de emner, både i udskolingen og i gymnasiet. Vi lavede for eksempel budgetter, regnede på lån og investering, og havde også om fagbevægelsen ol. i samfundsfag og historie.

Jeg tror mange har det med at glemme de ting som ikke interesserer dem. Jeg har for eksempel lykkeligt fortrængt alt om både første og anden verdenskrig fra min folkeskoletid, på trods af at jeg er sikker på at det var noget vi havde om i historie.

Alternativt LPT: Tjen så lidt, at du ikke betaler skat.