@Klorofyl@feddit.dk som lovet starter vi op.
Vores lille familie lever under de planetære grænser. Der har været en del om det hist og her i det ganske danske, men der er faktisk ikke så meget om alt det, jeg har bygget 😅 så med det vil jeg opfordre jer andre til, at smide billeder, tips, videoer og DIYs i “bloggen” her, og så ser vi, hvad der kommer. Vi starter idag med lige uden for døren og entre.
Det skal nævnes, at vi købte huset for godt halvandet år siden, og da vi skulle gøre en indsats for at blive under de planetære grænser, er (stort set) alt genbrug, restprodukt eller lignende.

I dag starter vi simpelthen ved indgangen til vores lille hjem. En meget nem DIY, det flyder nærmest med paller rundt omkring, og jeg ligger selv stort set altid inde med et par stykker. Denne gang er en brugt lige ved indgangen, hvor jeg har lavet en Crocs-holder til min kones mange Crocs. Stort set hver eneste gang hun finder et par brugte Crocs i genbrug, skaffer hun dem med hjem. Og selvom vi som sådan har en regel med én ting ind, én ting ud, så ligner det dog, at lige her kommer der mere ind end ud. 😂💛
Jeg har bare smidt en enkelt tilskåret planke på, så der var plads til lidt flere. Under er der skruer til at hænge kridtspande og andet udendørs legetøj på.
Derfra bevæger vi os ind i entréen.

Det nyeste produkt i huset er lavet af noget resttræ (jeg har en del bag huset 😅), som konen fik idéen til at lave en skohylle af.

Simple brædder samlet. Noget er rest fra naboen (Domea ejendomme), der skulle lave nye terrasser, og jeg fik derfor en stor mængde meget flot kirsebærtræ til overs. Det blev brugt her. Sammen med almindelige planker, nok ask, dem fik jeg med andet fra byens nybyg.

En af de sjovere historier er spejlet. Det er en gammel skabsdør (formodentlig jysk) - I ved, de der store 3 meter høje skydedøre. Og det sjove ved historien er, at jeg fandt den på DBA og troede, det var et almindeligt spejl. Da jeg så troppede op på adressen (transport i tog) med den mellemste i en bærerygsæk, blev jeg noget forbavset, da jeg så dette kæmpe spejl.
Nuvel, det skulle jo hjem, så bar jeg det igennem en lille by ude på landet og videre til toget. Men… DSB ville sgu ikke have mig og mit spejl med, så tilbage igen mod et busstoppested, og heldigvis var der en meget sød chauffør, der grinede og mente, det var okay, da det ikke var i myldretiden. Den mellemste i rygsækken… ja, han var først utilfreds, da vi næsten var hjemme.

Også for ungernes skyld, hjælper det virkelig meget med en påsat ledstrip, når sko osv skal på.

Slutteligt kan nævnes, at rummet er malet med kalkmaling, jeg modtog fra Aalborg, (alt kan lade sig gøre med GoMore og gulvtæppet er en rest, jeg fandt på et loppemarked.
P.s. konen gennemgik opslaget og jeg skulle sige, knagerækkerne er DIY, med noget IKEA hun fandt på DBA og malede.
Hvad har i af DIYs ude og i entré? 😊


Hold da op et hyggeligt skohyldehjørne. Jeg har altså ingen DYI evner og holder mest mit forbrug nede ved egentlig ikke gide at købe ting. Jeres ting er fede at se, og så blev jeg lidt bekymret over DSB ikke ville have jer med og ret lettet over I fik lov at få spejlet med bussen 😄
Ihh tak ⭐💛
Jeg er helt sikket på du har DYI evner, men de er ikke fundet frem endnu 😁.
Jeg er så ærgerlig over jeg ikke fik et billede af det der kæmpe spejl i bussen med en 1 årig i tasken 🤣
Ja måske har jeg bare ikke tænkt nok over muligheder at være DIY med. Uanset hvad, så er din rejse med det giga-spejl en total “ikke alle helte bærer kapper” gerning af dig. Jeg håber I altid får massevis af glæde ud af det.
Jeg voksede op kun et par togskinner væk fra et af københavns varmeværker ude i albertslund, som brændte husholdningsaffald og plastik, inden lovgivning krævede at røgen blev filtreret for hvad end der kommer ud af at brænde ting som PVC og alt sådan noget. Affaldsforbrænding på det varmeværk lukkede ned, fordi det var for dyrt at få den slags sikkerhed indbygget da loven blev strammet. Ærligt talt havde jeg elsket hvis jeg dengang havde set folk gøre så meget for miljøet og fremtiden, som I gør. Super fedt, og hvis jeg havde mere end to tommelfingre, ville jeg give jer mindst fem tommelfingre op 😅
DIY er jo bare noget du har gjort selv, bygget, fiflet, tænkt anderledes osv. Det er ikke vilde projekter fra Pinterest 😉
Årh ⭐ tak. Ungerne, især den store pige… Hele tiden og inden jeg tog billedet fjernede jeg lige 10000 stykker tøj fordi hun skifter tøj der ude. 😂
Wow vildt nok, giftigt. Håber ikke du har mærket konsekvens af, at vokse op i røgen fra de værker?!
Det sjove er, at vi tit bliver sammenlignet med folk fra slut 60-70erne, de gjorde mere for st passe på kloden, leve bæredygtigt osv. (Om det reelt passer. Tja. )
Du får selv lige 5 tommelfingre tilbage, så er der til DIY projekter 😂
Det var træls at kunne mærke det, men man kan åbenbart være helt rolig og ingen er nogensinde blevet permanent påvirket.
Mit syn på samfundet blev nok ramt hårdest. En masse billig boliger blev bygget i Albertslund ca. fra 65-70, som blev et af de populære steder for københavnerfamilier der ønskede at komme væk fra heroinbølgen, og min mor fuldte den strøm som skilt mens min far blev hos sine rødder i København. Hvis det går op for en som barn, at ens hjem er blevet bygget klods op af der hvor samfundet brænder affald, kan det være svært at se sig selv som del af noget.
Jeg kan godt se sammenligningen nu du siger det🙂 Men hvis du tilgiver mig at stor-generalisere så havde de generationer kun de idealer mens de var unge.
De brede mainstreambølger stoppede, folk gav slip undervejs. Folk vil jo egentlig bare gerne have et godt liv. Inden jeg overhovedet var blevet teenager, holdt jeg op med at spørge voksne hvordan man skulle gribe udviklingen an. Svaret var altid det samme bwah, det er altså ikke et problem endnu.
Tusind tak, det er PERFEKT! Det er lige hvad jeg skal bruge for med højt humør, at hamre mig selv over fingrene med en hammer😂
Det kan jeg snildt forestille mig, kan sagtens sætte mig ind i det med at se anderledes på tingene. “brillerne” du har på ændre nogle gange helt synet på noget.
Tilgivet ;) hæhæ
Jamen du har jo så 4 ekstra fingre, du bare kan hamre løs på :)