@Klorofyl@feddit.dk som lovet starter vi op.
Vores lille familie lever under de planetære grænser. Der har været en del om det hist og her i det ganske danske, men der er faktisk ikke så meget om alt det, jeg har bygget 😅 så med det vil jeg opfordre jer andre til, at smide billeder, tips, videoer og DIYs i “bloggen” her, og så ser vi, hvad der kommer. Vi starter idag med lige uden for døren og entre.
Det skal nævnes, at vi købte huset for godt halvandet år siden, og da vi skulle gøre en indsats for at blive under de planetære grænser, er (stort set) alt genbrug, restprodukt eller lignende.

I dag starter vi simpelthen ved indgangen til vores lille hjem. En meget nem DIY, det flyder nærmest med paller rundt omkring, og jeg ligger selv stort set altid inde med et par stykker. Denne gang er en brugt lige ved indgangen, hvor jeg har lavet en Crocs-holder til min kones mange Crocs. Stort set hver eneste gang hun finder et par brugte Crocs i genbrug, skaffer hun dem med hjem. Og selvom vi som sådan har en regel med én ting ind, én ting ud, så ligner det dog, at lige her kommer der mere ind end ud. 😂💛
Jeg har bare smidt en enkelt tilskåret planke på, så der var plads til lidt flere. Under er der skruer til at hænge kridtspande og andet udendørs legetøj på.
Derfra bevæger vi os ind i entréen.

Det nyeste produkt i huset er lavet af noget resttræ (jeg har en del bag huset 😅), som konen fik idéen til at lave en skohylle af.

Simple brædder samlet. Noget er rest fra naboen (Domea ejendomme), der skulle lave nye terrasser, og jeg fik derfor en stor mængde meget flot kirsebærtræ til overs. Det blev brugt her. Sammen med almindelige planker, nok ask, dem fik jeg med andet fra byens nybyg.

En af de sjovere historier er spejlet. Det er en gammel skabsdør (formodentlig jysk) - I ved, de der store 3 meter høje skydedøre. Og det sjove ved historien er, at jeg fandt den på DBA og troede, det var et almindeligt spejl. Da jeg så troppede op på adressen (transport i tog) med den mellemste i en bærerygsæk, blev jeg noget forbavset, da jeg så dette kæmpe spejl.
Nuvel, det skulle jo hjem, så bar jeg det igennem en lille by ude på landet og videre til toget. Men… DSB ville sgu ikke have mig og mit spejl med, så tilbage igen mod et busstoppested, og heldigvis var der en meget sød chauffør, der grinede og mente, det var okay, da det ikke var i myldretiden. Den mellemste i rygsækken… ja, han var først utilfreds, da vi næsten var hjemme.

Også for ungernes skyld, hjælper det virkelig meget med en påsat ledstrip, når sko osv skal på.

Slutteligt kan nævnes, at rummet er malet med kalkmaling, jeg modtog fra Aalborg, (alt kan lade sig gøre med GoMore og gulvtæppet er en rest, jeg fandt på et loppemarked.
P.s. konen gennemgik opslaget og jeg skulle sige, knagerækkerne er DIY, med noget IKEA hun fandt på DBA og malede.
Hvad har i af DIYs ude og i entré? 😊


Jeg byggede en skohylde tilbage i foråret. Vi var trætte af vores gamle, som slet ikke havde plads til alle de sko, vores børn efterhånden havde, og så sad jeg og kiggede på modeller fra Jysk og Ikea og sådan, og så tror jeg, at jeg sagde noget i retning af, at sådan en kunne jeg da lave på en weekend. Det kunne jeg så ikke! Men efter et par måneder, havde jeg fået bygget den her. Den er skæv, og den mangler lidt afstivning, men der kan stå sko på den!
Synes jeg virkelig godt du kan være bekendt. Den er ret flot :)
Og kender godt det med at man i hovedet forestille sig et byggeri og tror at det kun tager et par timer. Hvor det i virkeligheden er et par dage.
Hver evig eneste gang, er det et meget større projekt end først antaget. Dertil den der ADHD hjerne… Når jeg er I projekt humor er det 10 forskellige ideer der skal realiseres samtidig.
Tak :) Jeg er også fint tilfreds. Tror de små skævheder er noget, jeg er den, der bedst kan få øje på.
Det tog også noget ekstra tid, fordi jeg gerne ville gøre den bare lidt pæn. Jeg er mest en praktisk bygger. Det er det første, jeg har bygget, der er kommet ind i huset, så den måtte gerne se ok ud. Og så midtvejs gik jeg lidt kold, fordi det tog så lang tid at gøre sig umage.
Haha. Det er en mega fed sætning. Nærmest Peter Plys ikonisk ;)
Hvis du har slebet dem i hånden har det i hvert fald taget lang tid.
Jeg startede med at slibe i hånden, men så kom jeg i tanke om, at jeg har en billig rystepudser. Det hjalp :)
Hvor er du sej! Det ser fantastisk ud. Godt arbejde 🤩