Jeg tror faktisk også navnene var det, der gav følelsen mest :) Vores børn er opkaldt efter ældre familiemedlemmer, og det føltes meget personligt, da vi gjorde det, og nu hedder de begge noget, som er blandt det mest brugte i deres årgange.

Jeg føler mig i en eller anden forstand ramt - min datter har fået flere af de ting, der er nævnt i eksemplerne plus en masse andre ting, der ikke er blevet nævnt, og begge mine børns navne er i øvrigt brugt som eksempel 😅 Vores datter har dog ikke fået de her ting, fordi vi har efterspurgt dem, men fordi skolen selv har brugt det som værktøjer, og det har gjort, at hun er blevet holdt i skolen i en periode, hvor hun ellers ville være brændt sammen og slet ikke ville være kommet. Derfor forbinder jeg alle de her eksempler med fornuftige tiltag, der kan tages frem fra en større trivselsværktøjskasse, og jeg tænker ikke på nogen af dem som fjollede krav fra urimelige curlingforældre.

Ikke dermed sagt at den slags ikke sker. Der var for nyligt en forælder til et forældremøde, der var utilfreds med, at SFO’en ofte ikke fik sendt et barn afsted til bussen i tide om eftermiddagen, hvor barnet skulle tage en almindelig rutebus for at nå til en fritidsinteresse i en anden by, og problemet var, at barnet altid var væk, fordi det på ingen måde selv gjorde en indsats for at huske den bus. Der snakkede vi om derhjemme, at det syntes vi godt nok var rigeligt at forvente - at hvis man absolut mener, at ens 8-årige barn skal gå til noget, hvor de skal alene ud med almindelig offentlig transport, så må forældre altså selv involvere sig. Men sådan noget som at minde et barn om at drikke noget, fordi der er et eller andet særligt, som lægen har været inde over, det synes jeg altså lyder helt fair. I de små klasser har vi også jævnligt haft det oppe til skole-hjem-samtalerne, hvordan lærerne kan få vores børn til at huske at spise i spisefrikvarteret. Der er jo ingen der har glæde af, at alle børnene er sukkerkolde.

Det er det mit indtryk, at det er nu i hvert fald, men det var det ikke, da jeg tog kørekørt for ganske mange år siden.

Det er et meget uheldigt formuleret spørgsmål, synes jeg. Jeg ville personligt fortolke det sådan, at det også inkluderede, om man var praktisk klar. Jeg er fx - urelateret til min nuværende helbredstilstand - i sin tid erklæret uegnet til militærtjeneste pga. en arvelig ryglidelse, min far har, og jeg er ret sikker på, at det ikke kunne blive gjort om, lige meget hvad jeg selv ønskede. Jeg har derudover skudt til måls én gang i mit liv til en polterabend og derudover aldrig hold et våben. Jeg har ikke engang et førstehjælpskursus. Ville jeg være klar til at kæmpe for landet? Nej, jeg er overhovedet ikke klar. Man forsvarer sit land med kompetencer - ikke med kærlighed til fædrelandet.

Det er sådan, jeg har det med spørgsmålet. Jeg forestiller mig mange andre kunne have tilsvarende fortolkninger, og jeg synes, at resultaterne derfor må være stort set ubrugelige. Nej, gode til en clickbait-titel. Men dårlige til at sige noget sandt.

Jeg startede med at slibe i hånden, men så kom jeg i tanke om, at jeg har en billig rystepudser. Det hjalp :)

Tak :) Jeg er også fint tilfreds. Tror de små skævheder er noget, jeg er den, der bedst kan få øje på.

Det tog også noget ekstra tid, fordi jeg gerne ville gøre den bare lidt pæn. Jeg er mest en praktisk bygger. Det er det første, jeg har bygget, der er kommet ind i huset, så den måtte gerne se ok ud. Og så midtvejs gik jeg lidt kold, fordi det tog så lang tid at gøre sig umage.

Jeg byggede en skohylde tilbage i foråret. Vi var trætte af vores gamle, som slet ikke havde plads til alle de sko, vores børn efterhånden havde, og så sad jeg og kiggede på modeller fra Jysk og Ikea og sådan, og så tror jeg, at jeg sagde noget i retning af, at sådan en kunne jeg da lave på en weekend. Det kunne jeg så ikke! Men efter et par måneder, havde jeg fået bygget den her. Den er skæv, og den mangler lidt afstivning, men der kan stå sko på den!

Det er noget, jeg er meget enig i. Der er nok også noget med, hvor fintunet et system man ender med at få, og om man selv er i stand til at forbedre det, hvis man ikke kan betale sig fra det. Jeg har forbedret vores setup en hel del ved at isolere rørene fra pumpens udedel, ind til buffertanken og videre ind i huset, og jeg har pillet rigtig meget ved styringen for at finde det, der virker bedst (jeg er ikke VVS’er - jeg er bare stædig). De første år vi havde varmepumpen, satte vores VVS’er altid indstillingerne tilbage til noget elendigt, som var “sådan det skulle stå for at virke bedst”, når de lavede service. Jeg er blevet nødt til udtrykkeligt at bede dem om at holde nallerne fra det. Men hvis man ikke kan få hjælp til den bedst mulige opsætningen af dem, man har fået pumpen installeret af, og man ikke selv har mod på at gå og justere i uger eller måneder, hvad skal man så egentlig gøre?

I sidste ende har jeg nu et ret stort hus, der er 100 år gammelt, som vi opvarmer for 6500 kwh om året, og så gider jeg heller ikke optimere mere :)

Det kan man sikkert godt få i hvert fald! Men vi har ikke. Både lader og varmepumpestyring mangler nogle ting for at koble op på nettet og selv styre ting. Laderen er dog sat op til kun at måtte åbne for strømmen om natten, så vi altid får den billigste transport. Vores varmepumpe er i øvrigt sat op til, at alt passer rimelig godt, hvis den bare kører hele tiden, så næsten al gulvvarme står bare pivåbent. Det ville være noget kæmpe rod at skulle indrette det efter at køre på termostat noget af tiden. Jeg kan godt forestille mig andre setups, hvor det ville være nemmere at få til at virke.

Det blev lidt teknisk :) men ja, der er jo sikkert metoder til at imødekomme svingende elpriser med teknologi, som nogle gør god brug af.

Vi har også både elbil og varmepumpe (vi bruger omkring 15.000 kwh om året), og det er netop derfor, vi har en fastprisaftale. Det var enormt stressende for mig at vide, at vi brugte så meget strøm, og at der var så stor forskel i løbet af dagen. Jeg kunne ikke lade være med at gå og prøve at justere på alting. Det var for meget for min hjerne at overskue hele tiden. Jeg er dog vældig glad for, at vi har en fastprisaftale fra foråret og ikke fra i dag.

Jeg fik engang et rigtigt brev, som jo selvfølgelig var et scam, men hvor et tilsyneladende rigtigt advokatfirma i USA skrev, at jeg stod til at arve nogle penge fra en slægtning i USA. Det var faktisk rigtig spændende. Der var gjort en ret stor indsats for at få det til at ligne et rigtigt firma. Som jeg husker det, havde man kopieret et rigtigt firmas hjemmeside med medarbejderbilleder og det hele og havde så bare givet firmaet og alle menneskene nye navne, så det navn der stod i bunden af brevet kunne faktisk googles og ledte til en medarbejder på det her falske firma. Jeg var faktisk også i den situation, at jeg havde en grandonkel, der havde boet i USA, men som var død. Det var alt i alt en ret fin indsats, og det var fedt at trevle op, hvordan det var lavet. Måske har jeg bare kedelige interesser :P

Man skal sgu bare købe den bil man selv helst gerne vil have. Vi havde i nogle år en gammel Peugeot Partner, og man kan stort set ikke se den og Berlingoen nævnt nogen steder på nettet, uden der medfølger en flok kommentarer om, at det er en bil for folk, der har efterladt deres maskulinitet et sted i deres fortid, men jeg elskede sgu den bil, og jeg har aldrig hørt om nogen, der havde en og ikke var glad for den.

(Er med på, at mens det er lignende udfordringer - at folk dømmer en bil på udseendet - så er dommene på en Partner/Berlingo og en Cupra nok lidt i hver deres ende af skalaen 😛)

Jeg prøver at notere det, når jeg ser en spændende bog blive nævnt et sted, og så søger jeg af og til på nogle ret specifikke genrer, som jeg godt kan lide. Men det der langt hen ad vejen får flest bøger min vej er min kone :P Hun er bibliotekar og læser selv enormt meget, så hun har fingeren på pulsen med nogle ting, jeg slet ikke ved noget om. For tiden har hun fået mig til at læse en dansk serie af Boris Hansen, der hedder Tavse Verdener, og den ville jeg nok aldrig have fundet på egen hånd.

Ved ikke om “gift dig med en bibliotekar” er et godt råd dog :)

Jeg tænker på, hvordan det spiller ind i opgørelsen, hvordan elnettet er sat sammen. At Norge og Sverige vist er forbundet til os og kan købe vores vindenergi, når vi har meget af den, og når vi så ikke har så meget vind, så køber vi også strøm i udlandet, men vi køber kulkraft fra Tyskland eller sådan noget. Så spørgsmålet er, om energiproduktion registreres hvor det produceres eller hvor det bruges.

Det der er et par sunde og raske græskar! Jeg købte tre, som plantorama havde forspirret, og kun en af dem lever stadig, og den er ikke i nærheden af så langt der. Jeg fik også en erstatningsplante af en, jeg kender, men den er også død. Ved ikke, om der er noget i vejen med det stykke, jeg har sat dem i.

Men ja, man lærer med græskar, at de fylder rigtig meget, når de har det godt :)

Min bedre halvdels familie har en gren, der flyttede til USA for omkring 100 år siden, og der er stadig kontakt til de nye generationer derovre. De holder reunion hvert femte år og mødes på tværs af landet - med tiden er amerikanerne i familien også blevet spredte - og min kones familie er også inviteret. Sidste gang det blev afholdt, var det faktisk i Danmark, og der var 30 amerikanere her i Midtjylland, og det var virkelig bare superhyggeligt. Næste gang havde vi snakket om at tage til det i USA (jeg har ikke selv været med derovre før), men lige nu ser det ud til, at det ikke bliver til noget. Fordi… det er simpelthen ikke til at overskue. Har jeg skrevet noget uheldigt på nettet engang? Hvilket humør er administrationen i den uge hvor vi ankommer? Og så synes jeg også, at alle frivillige besøg derovre i en eller anden grad støtter op om administrationen, lige meget om det er ens hensigt eller ej. Til gengæld har vi god kontakt til familien derovre, og flere af dem kigger forbi, hvis de har ærinder herovre. Der er ingenting i relationen, der er lagt på is. Alle er enige om, at der bare er uhensigtsmæssige ydre omstændigheder.

Nå, men det er alt sammen for at sige, at jeg synes, at relationer og kontakt danskere og amerikanere i mellem er én ting, og så at den amerikanske ambassadør møder op til et dansk arrangement som repræsentant for en administration, der ikke respekterer Danmark, det er noget andet. Skal han stå herovre og være med til at fejre amerikansk uafhængighed og så bagefter gå ud og arbejde for, at USA kan annektere en del af det danske kongerige? Det ville være absurd.

Der er sikkert også en masse lokale forhold, der kan få fx 25 grader til at føles tungt og klamt ét sted og rart og friskt et andet. Og det kan også godt være, jeg er lidt varmehysterisk :) Jeg er stor og bleg - har det nemt varmt og bliver hurtigt rød.

Det lyder fedt! Min kontorplads har 27 grader 😥 Vores hus ligger i fuld sol hele dagen.

Jeg har købt nogle reflekterende måtter, der egentlig er til forruden på en bil, men de passer nogenlunde til vores velux-vinduer. Det har lykkedes mig at spænde dem fast på ydersiden med en noget kreativ løsning, så nu håber jeg det holder.

Jeg er simpelthen med på alle mærkelige løsninger i dag. Klokken er halv ti, og jeg synes allerede varmen er rædsom. Jeg kan slet, slet ikke have det.

Og så for at det ikke skal være løgn, så kommer der en fragtmand med et badebassin, som ungerne ikke ved, vi har bestilt. Jeg tror, jeg kunne være en kæmpe helt, hvis det bassin var samlet, når de kom hjem med skolebussen. Men skal jeg så gå udenfor og slæbe i det her vejr? Jeg har lyst til at gemme mig inde i køleskabet i stedet for.

Jeg læste der et semester på min bachelor, så jeg boede på et kollegie for udvekslingsstuderende på et universitet. Fra april og frem var der typisk omkring de 30-35 grader i døgndrift med en luftfugtighed mindst over 80%. Mit kollegie havde aircondition men styret centralt, sådan at der først kom kold luft ud af blæseren, hvis udetemperaturen var over noget bestemt. 32 eller 33 grader eller sådan noget. Så man håbede tit, at det ville blive varmere, så man kunne sidde derhjemme i ok temperatur. Den virkelige killer var dog fugtigheden. Det var så fugtigt, at det fx var svært at få vasketøj tørt. Hvis man hang det op på en snor, blev det nemt bare surt. Det var et tilbagevendende problem, at håndklæder på badeværelset fik pels. Det var på mange måder bare klamt.