• Jeg føler mig i en eller anden forstand ramt - min datter har fået flere af de ting, der er nævnt i eksemplerne plus en masse andre ting, der ikke er blevet nævnt, og begge mine børns navne er i øvrigt brugt som eksempel 😅 Vores datter har dog ikke fået de her ting, fordi vi har efterspurgt dem, men fordi skolen selv har brugt det som værktøjer, og det har gjort, at hun er blevet holdt i skolen i en periode, hvor hun ellers ville være brændt sammen og slet ikke ville være kommet. Derfor forbinder jeg alle de her eksempler med fornuftige tiltag, der kan tages frem fra en større trivselsværktøjskasse, og jeg tænker ikke på nogen af dem som fjollede krav fra urimelige curlingforældre.

    Ikke dermed sagt at den slags ikke sker. Der var for nyligt en forælder til et forældremøde, der var utilfreds med, at SFO’en ofte ikke fik sendt et barn afsted til bussen i tide om eftermiddagen, hvor barnet skulle tage en almindelig rutebus for at nå til en fritidsinteresse i en anden by, og problemet var, at barnet altid var væk, fordi det på ingen måde selv gjorde en indsats for at huske den bus. Der snakkede vi om derhjemme, at det syntes vi godt nok var rigeligt at forvente - at hvis man absolut mener, at ens 8-årige barn skal gå til noget, hvor de skal alene ud med almindelig offentlig transport, så må forældre altså selv involvere sig. Men sådan noget som at minde et barn om at drikke noget, fordi der er et eller andet særligt, som lægen har været inde over, det synes jeg altså lyder helt fair. I de små klasser har vi også jævnligt haft det oppe til skole-hjem-samtalerne, hvordan lærerne kan få vores børn til at huske at spise i spisefrikvarteret. Der er jo ingen der har glæde af, at alle børnene er sukkerkolde.

    • SorteKanin ( SorteKanin@feddit.dk ) OP
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      5 days ago

      Vores datter har dog ikke fået de her ting, fordi vi har efterspurgt dem, men fordi skolen selv har brugt det som værktøjer

      Så synes jeg ikke du skal føle dig ramt. Hvis skolen mener det er nødvendigt og har taget beslutningen, så er det fint hvis du spørger mig. Problemet er når forældrene presser og kommer med krav og stresser lærerne unødvendigt.

        • SorteKanin ( SorteKanin@feddit.dk ) OP
          link
          fedilink
          arrow-up
          1
          ·
          4 days ago

          Jeg er ikke selv lærer og skal ikke tale for nogen eller lade som om jeg er ekspert, men jeg forestiller mig bare at hvis jeg selv var lærer, så ville jeg finde det stressende og krævende hvis jeg blev mødt af en masse forespørgsler fra forældre af den slags.

          Den enkelte forespørgsel er nok ikke stressende, men kombinationen er.

          • TreEge ( TreEge@feddit.dk ) 
            link
            fedilink
            arrow-up
            3
            ·
            4 days ago

            Jeg har arbejdet på flere skoler, og undervist. Sagen er den, at den eneste forskel der er på forældres forespørgsler, og det pædagogiske arbejde vi gør på skolen er, at forældrene er eksperter i deres egne børn, og derfor er det oftest en gave, at de faktisk fortæller både lærerne og pædagogerne, hvordan deres børn fungere bedst, frem for at vi skal regne det ud. Selvfølgelig kan det være både stressende og krævende, men det er hverken elevernes skyld, eller forældrenes skyld. Igen, så lad os lige pege på dem der har skylden, og det er politikerne og deres privatiserings-agenda.

            Det er formålsløst at debattere hvilke ting der er okay, af det som forældrene spørger om, når det blot er endnu en politisk agenda at debattere, for at undgå at få fokus på årsagen.

            • SorteKanin ( SorteKanin@feddit.dk ) OP
              link
              fedilink
              arrow-up
              1
              ·
              4 days ago

              lad os lige pege på dem der har skylden, og det er politikerne og deres privatiserings-agenda.

              Der er jeg helt enig - men synes nu sagtens man kan snakke om begge dele samtidig.

              • TreEge ( TreEge@feddit.dk ) 
                link
                fedilink
                arrow-up
                2
                ·
                4 days ago

                Man kan sagtens snakke om begge dele. Men hvis jeg gør det i konteksten af at ville løse et problem, så ville jeg fokusere på årsagen, og ikke på symptomerne. For du kan godt forsøge at fjerne symptomerne (og det har man forsøgt - primært ved at give lærerne og pædagogerne mere ansvar, så de skal rende hurtigere - og det stresser og presser langt mere), men når årsagen forbliver, så ændre du reelt ikke på noget. Når jeg har problemer, så går jeg efter at få ordnet årsagen, ikke symptomerne - for de forsvinder, når årsagen er ordnet. Så i stedet for at spilde en masse tid og energi, på at fikse symptomer, der alligevel ville forsvinde af sig selv, hvis man fjerner årsagen, så er jeg så pragmatisk, og fornuftig, at jeg ville fokusere min tid og energi på årsagen.

      • Jeg tror faktisk også navnene var det, der gav følelsen mest :) Vores børn er opkaldt efter ældre familiemedlemmer, og det føltes meget personligt, da vi gjorde det, og nu hedder de begge noget, som er blandt det mest brugte i deres årgange.